Program for April 2019

Du kan til venstre herfor klikke dig frem til OK-klubbens programmer i de respektive måneder.

" På bytur i Roskilde "

 

Tirsdag den 2. april 2019

På bytur i Roskilde

Kom med på en slentretur i den ene halvdel af Roskilde, som lå nedenfor bymuren i middelalderen.

Roskilde Stationsbygning er Danmarks ældste, fra den kan man se Hestetorvet med verdens tre største krukker, som er skabt af kunstneren Peter Brandtes. Derfra til Gråbrødre Kirkegård, hvor der før reformationen lå et kloster med have og kirkegård, hvor der før reformationen lå et kloster med have og kirkegård. Kirkegården er en perle, bl.a. fordi den er meget velholdt og har nobiliteter liggende f.eks. Weyse, Gustav Wied og byens matador O.H. Schmeltz. Roskilde Kloster runder vi også historien om, og det samme gælder Bryggergården.

Vi slutter byvandringen på Stændertorvet, hvor mange historiske bygninger og Roskildes centralt beliggende

springvand kan ses.

Husk praktisk fodtøj og påklædning. 

​Mødested:            Taastrup Station, med bus 123

​Tidspunkt:            Afgang kl. 9:00

Pris:                      kr. 105,-  som betales ved tilmelding

​Max deltagere      25 personer

Tilmelding:          Ved tirsdagsmøderne, senest den 26. marts

Turleder:              Susan Lindknud

​Har man andre planer ifm. transport bedes det meddelt, så gruppen ikke venter forgæves.

​-ooo-

" Film i Biografen "

Onsdag den 3. april 2019 kl. 14:00

I Nordisk Film Biografer i Høje-Taastrup

" Dronningen "

 Kaffe og kage fra kl. 13:30

​Dronningen handler om Anne, der er på toppen af sin karriere og har en dejlig familie med ægtemanden Peter og deres to døtre. Men da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn, tvinges hun nærmere mod et umuligt valg.

​Fanget i et ugennemsigtigt spind af bedrag og løgne tvinges Anne til se sine egne handlinger i øjnene og beslutte, hvilket slags menneske hun vil være. Det danske drama har Trine Dyrholm og Gustav Lindh på rollelisten.

-ooo-

 

" Musikalsk underholdning med operette toner "

Tirsdag den 9. april 2019 kl. 14:30 - 16:30

" Musikalsk underholdning "

​Birgit Lyngholm er en meget alsidig sanger, uddannet operasanger fra konservatoriet og Ellen Tang der er uddannet pianist og akkompagnatør på Det Fynske Musikkonservatorium.

​Birgit Lyngholm og Ellen Tang vil underholde med sange fra My fair Lady, West Side Story, The Sound of Music og den glade Enke.

​Kort sagt - her er en garanti for et par yderst underholdende timer.  

-ooo-

" Vi spiser sammen "

Lørdag den 13. april 2019 kl.11:45 - 14:30

I Pensionisternes Hus, Bygaden 21, Høje-Taastrup

​Her spiser vi menuen, hvortil der serveres 1 glas vin. Dagen sluttes af med kaffe, småkager og hyggeligt samvær. Alt for kr. 60,-

Dagens menu: Mørbradgryde og dessert Is

Velbekomme!

 

Husk tilmelding til Bente senest onsdagen før.

​( Max. deltagerantal er 32 personer )

​                                                      -ooo-

 

" Vi spiser sammen "

Et smukt pyntet påskebord.

" Trumps Valgsejr "

Tirsdag den 23. april 2019 kl. 14:30 - 16:30

Foredrag af Peter Bjelskou

​Præsident Trump: Oprøret fra de oversete masser, Dette foredrag besvarer spørgsmålet på mange danskers læber. Hvordan reality-tv banede vejen for Donald Trump.

 

- Fake news

​- Hvordan det amerikanske valgsystem virker

- Hillary Clintons manglende popularitet

​Det spørgsmål, jeg oftest får stillet for tiden, er hvordan amerikanerne dog kunne vælge Donald Trump. Næsten lige så ofte spørger folk, hvordan vi dog slippper af med ham. Mange ønsker at slippe for, hvad de opfatter som, fire ulideligt lange og farlige år for USA og verdenssamfundet.

​Naturligvis er der også folk, som lystigt og alfaderligt forsvarer Trump-administrationen med forsikringer om, at man jo ikke skal tage hans retoriske uhyrligheder bagstaveligt og at han vil vokse med opgaven og skabe et mere sikkert samfund med vækst og arbejdspladser. Der er dog mange grunde til at ængstes, når man ser ham navigere i rollen som præsident.

.-ooo-